Så vandt Thomas X-Factor, og det betyder vel, at sang i en periode bliver mere end en hobby for ham.
Men når man ser tilbage på tidligere vindere af sangkonkurrencer, er det nok godt, at han har en solid baggrund og uddannelse at kunne vende tilbage til. Der er nemlig ikke ret mange vindere af nogen form for sangkonkurrencen, der sådan for alvor er slået igennem på længere sigt. Det bliver vist mest til en plade eller to, før de bliver droppet af pladeselskabet igen.